“Hvad gør jeg, når mit barn slår, sparker, bider, kaster med ting?”

Lena Adalberth
Oct 20, 2020
🎧
udadreagerende_adfaerd.mp3 16.09 MB

Årsagen er oftest, som du nok allerede også er bevidst om; frustration, dominans, overvældelse, beskyttelse eller frygt. Dit barn har endnu ikke evnerne til at modstå impulsen, som er primitiv og instinktiv for os alle. 

Du kender sikkert også selv følelsen af at føle dig så magtesløs og frustreret, at du kan mærke lysten til at slå – men selvfølgelig ikke gør det, fordi du kan styre impulsen. Den stopknap har dit barn endnu ikke udviklet. 

Situationen er et symptom. 
Alle reaktioner er symptom på uforløste følelser. Når dit barn skriger, græder, slår, sparker, skubber, så er dit barns sociale og rationelle funktioner slukkede, og dit barn har bevæget sig over i et kæmp/flygt-mode, hvor amygdala er trigget.

👉🏻 Eksempler på trusler, der kan aktivere amygdala og give dit barn grund til at reagere fysisk

  • Statustrusler ("Hvor er jeg i hierarkiet? Hvis jeg er “under” rent statusmæssigt, må jeg hellere handle hurtigt og kræve en højere status").
  • Diktater (Hvis barnet kommanderes med og føler sig "ekspederet". Det kan også være “gode råd” dit barn ikke har bedt om).
  • Uoverskuelige opgaver (for store opgaver, for store mål og uklar fremtid).
  • Tvetydige/utydelige mikrobeskeder (vi udviser ca. 2-4000 mikrobeskeder pr. dag (ansigtsmimik), og hvis mikrobeskederne ikke stemmer overens med indre tilstand, kan det opfattes som en trussel).
  • Uretfærdighed/social eksklusion (Det føles smertefuldt og krænkende at blive uretfærdigt behandlet, og derfor vil hjernen opfatte det som en trussel).
  • Når noget minder om noget farligt (nutiden filtreres gennem fortiden – hvis dit barn har oplevet en lignende situation, som føltes utryg, vil amygdala blive aktiveret). 

Først når dit barn ikke længere har en aktiveret amygdala, kan du tale til fornuften og give dit barn værktøjer til, hvordan en hensigtsmæssig adfærd er. 
Er I gået den samme vej i den form for konflikt mange gange før, vil der opstå et mønster for, hvordan I klarer jer igennem den.

👉🏻 Eksempel på det bedste scenarie I måske oplever pt. 

  • Du ser dit barns frustration.
  • Siger: “Jeg kan godt se, du er vred, men du må ikke slå”.
  • Dit barn slår.
  • Du bliver vred: “Det gør ondt på mig. Vil du så stoppe!? Hvad sker der for dig?”
  • Dit barn skriger.
  • Du forsøger at få situationen under kontrol enten ved at holde om dit barn, møde ham/hende med: “Det går helt galt nu”, “Sikke du er vred!”, “Hvorfor bliver du så gal?” eller “Kom lige her…”
  • Dit barn er ude for rækkevidde og bliver tydeligt mere og mere frustreret.
  • Du ender med at holde lidt for fast i dit barn, føler dig magtesløs og på et tidspunkt stilner det af, men du har det dårligt over, at I skulle igennem det på den måde. Siger undskyld, men er stadig i det uvisse, ift. hvad der lige skete.

Her skal I gå en ny vej sammen. Det hjælper, hvis du har mulighed for at tale med dit barn om følelserne på et tidspunkt, hvor I ikke er i dem. Ligesom det også hjælper, at du er bevidst om dine egne reaktionsmønstre, inden du står midt i kaosset. 

Dit nervesystem smitter nemlig af på dit barn.

I situationen kan du i stedet sige og gøre

  • “Nu er vi vist blevet for sure på hinanden. Jeg har brug for en pause.”
  • “Vores indre vulkaner er i udbrud. Vi må lige få styr på det igen.”
  • “Det bliver for meget for mig nu, så jeg går lige herhen.”
  • “Jeg tier lige stille og finder mine venlige øjne og stemme frem. Jeg venter lige her en stund.”
  • “Jeg må lige gå lidt væk nu, fordi jeg kan mærke, jeg bliver for vred.”
  • “Jeg må lige trække vejret helt ned i maven.”
  • “Du vil vist gerne tale med mig. Lad mig høre, hvad du vil sige.”
  • "Jeg kan ikke tillade, at du slår mig (...) Jeg holder dine arme for en stund, så ingen kommer til skade."

Når dit barn vil kaste med ting, så sørg for, at det er ting, der ikke går i stykker, og tal med dit barn om det på et tidspunkt, hvor barnet ikke er i affekt. 

👉🏻 Eksempel: “Jeg har lagt mærke til, at du kaster med ting, når du er sur (...) Jeg vil gerne have, vi passer på tingene herhjemme (...) Jeg har gjort mig meget umage for at vi har skønne ting herhjemme” (...) Og jeg bliver ked af det, når de går i stykker” (...) Kom til mig, når du er vred. Jeg hjælper dig.” 

Og så kan rollespil være en god idé, hvor I øver, hvad der er smart at gøre i stedet for at kaste med tingene, når dit barn bliver sur.

Hvis handlingen ikke gøres i affekt, så undersøg, om I kan imødekomme barnets behov for at eksperimentere med tyngdekraften på anden vis.

Når dit barn reagerer kraftigt, så er det dit barns måde at ruske i dig. Dit barn forsøger at fortælle dig noget, som du endnu ikke har hørt. 
Når dit barn er faldet ned igen, kan I tage en snak om alternativerne til at slå: 
🧘 Dybe vejrtrækninger⁠⁠
🧐 Bed om hjælp⁠⁠
💃 Dans det ud til høj musik⁠⁠
🚶 Gå fra situationen⁠⁠
🥛 Drik et glas vand⁠⁠
⁠🤸‍♀️ Slå en vejrmølle eller en kolbøtte⁠⁠
😵‍💫 Snur rundt om dig selv, indtil du er så rundtosset, at du må sætte dig ned på gulvet⁠⁠
🏀 Tag en bold med ud, og øv at ramme et bestemt mål⁠⁠
🎤 Syng det ud!⁠⁠
🖍 Tag kridt med ud på fortorvet, eller hav en tavle, hvor barnet kan farve med "vredt kridt".⁠⁠
⁠⁠
💡 Vær forsigtig med at foreslå, at barnet i stedet kan slå i en pude. Det forstærker nemlig den sti i hjernen, der forbinder vrede med at slå fra sig, og det er den adfærd, du gerne vil ændre.⁠⁠

👉🏻 Hvis din kommunikation ikke trænger ind, så kan du også vælge at fjerne genstanden eller barnet fra situationen (kærligt og roligt uden en stor reaktion) med beskeden: "Jeg hjælper dig, så ingen kommer til skade (...) Det er okay at have det, som du har det (...) Men jeg kan ikke tillade at du slår/bider/sparker/kaster med X"

💡 OBS! Efterlad aldrig barnet alene, men skift scene – sammen – hvis situationen eskalerer. Er dit barn meget oprevet, kan det sagtens være, det eneste, du kan stille op, er at være i nærheden uden at sige noget, så dit barn kan komme til dig, når vreden er passeret. 

- Føler du, du skal sige noget, kan du sige: 
"Jeg er her"
"Jeg har styr på dig."

I det tilfælde at det går ud over et andet barn, kan du gøre følgende 

🧡 Fokusér i første omgang på "offeret", og fjern evt. barnet fra den, der slår. 
Du kan sige noget i stil med: "Jeg må lige beskytte lillesøster, så hun er i sikkerhed, og vi får passet på hende." Og trøst naturligvis barnet, hvis h*n er ked af det. (På den måde viser du, at det ikke er måden at få din opmærksomhed på).

🧡 Sæt dig i barnets sted, og øv det mellem børnene: “Hvad tænker I hver især?” 

🧡 Du øger stressniveauet og aktiverer amygdala yderligere ved at råbe og “dømme” situationen. I stedet for: “Hvad sker der her!?” eller “Jeg vil ikke have, du slår!”, kan du sige: 
  • “Hov hov, husk, at venlige hænder giver gode venner” 
  • “I er vist uenige, hvordan kan vi løse det?”
  • “Når I har brug for hjælp, så kom til mig”.
  • “Vi har kun én Otto. Han skal holde i mange år.”
  • “Vi passer på August. Ligesom vi passer på dig”
  • “Hey! Se lige Elias i øjnene, hvordan tror du, han har det lige nu?”
  • “Jeg har en vigtig opgave til dig. Vil du sørge for, at den arm er god ved andre? Det glemte den vist lige”
  • “Hvis I bliver sure på hinanden, så gå væk.”
  • "Nu giver jeg dig en mission. Dén hånd kan kun kilde, og dén hånd kan kun ae."

Inden situationen

  1. Giv positiv opmærksomhed til den adfærd, du godt kan lide: “Hvor er det skønt at se, at I samarbejder”; “Jeg kan godt lide at se, I leger så godt sammen.”, "Hvor var du bare tålmodig der, selvom du blev lidt irriteret".
  2. Overvej andre årsager til adfærden. Er der nogle bestemte situationer, som ofte trigger adfærden? Er dit barn sulten, træt, overvældet, har set meget TV, har fået for meget sukker? Og forsøg så at undgå den slags stimuli, eller lav nogle nye rammer, som begrænser det, du erfarer, nemt overvælder dit barn. Fx ved at have nogle helt faste rutiner i hverdagen.
  3. Rigtig mange børn forstår endnu ikke pointen i at fortælle, hvad de kan og ikke kan lide, og hvad de tænker undervejs, og de børn kommer derfor oftere ud i den slags situationer, hvor ord bliver utilstrækkelige. Det kan du øve ved selv at blive bedre til at sætte ord på, hvad du tænker og føler i forskellige hverdagssituationer. Dit barn kan godt tåle at høre, når du bliver irriteret eller siger tydeligt fra: "Nu har jeg glemt, hvor jeg lagde bilnøglen (...) Årh, hvor er jeg irriteret på mig selv nu!" eller "Ej, hvor var det grænseoverskridende, at den kvinde sagde sådan til os i køen. Det kunne jeg ikke lide." eller "Jeg er lidt følsom her til eftermiddag, fordi jeg havde et skænderi med én på mit arbejde. Det har ikke noget med dig at gøre."
  4. Brug dit barns energi ved fysisk kontakt. Leg rulle-/kilde-/tumleleg i sengen, hvis du mærker dit barn søger din kontakt ofte.
  5. Fortæl en historie om dagen, hvor den udadreagerende adfærd ikke er i fokus, eller lav et rollespil, hvor dagen gennemgås trin for trin, hvor I på den måde begge kan få øje på, “hvor det gik galt”.
  6. Og så husk, at for nogle børn kan det godt være leg og nysgerrighed. Så vær selv opmærksom på, hvad intentionen bag adfærden er.

💡 Vigtigste take-away

Dit barn gør sit bedste. Og det samme gør du. Ikke alle handlinger er okay. Men alle følelser er altid okay.

22 kommentarer

Vis 5 tidligere kommentarer...
Mette Jensen
May 2, 2021
Hej Lena. Vi oplever, at vores dreng på 21 mdr. er begyndt at slå, rive, bide og nive. Kun os forældre og særligt mig. Han er ikke vred eller ked af det, men mest bare “oppe at køre” og ofte starter det med, at han vil give et kram og så bliver det bare for voldsomt. Hvordan håndterer vi det bedst? Jeg vil gerne hjælpe ham, men kan mærke at det gør mig rigtig vred, fordi det jo gør ret ondt. Vi prøver at vise, at han skal nusse/ae i stedet. Det virkede i starten, men ikke så meget længere. Kh. Mette
Lena Adalberth
May 4, 2021
Kære Mette 🌿 Det er meget almindeligt, at børn i den alder har en periode, hvor de kommer til at bide eller slå (hårdt). Det skydes oftest, at de mærker deres følelser så intenst, at det ligesom "skal ud" på en eller anden måde. Og her bliver det ofte fysisk. Det allerbedste er faktisk, hvis I kan forsøge ikke at fare for meget op (selvom jeg ved, det er virkelig svært, fordi det jo gør mega ondt!) ❤️ I gør det helt rigtige ved at dirigere ham i retningen af, hvad han godt må i stedet. "Du er meget begejstret (...) Du må gerne give mig et kram i stedet." Og så prøve at komme det i forkøbet, når det er muligt, så han ikke bliver for "opkørt". Så når han har krammet, og det begynder at udvikle sig, så stop handlingen ved at sige: "Nu bliver det for vildt, synes jeg (...) Du kan hoppe lidt i sengen og få myrerne ud af kroppen i stedet" eller "Det bliver for meget for mig nu (...) Lad os sætte os her ved siden af hinanden i stedet." (og så evt. give ham et kram). Lad mig endelig vide, hvordan det går med det! Enten her eller inde i Facebookgruppen 😘 Kram og tanker til dig
Sabina Løhndorf
Aug 27, 2021
Kære Lena, Mange tak for alt materialet. Det er virkelig brugbart, og min mand og jeg bruger det meget❤️🙏 Men alligevel er der dukket et spørgsmål op ved dette indlæg Min søn på 23 mdr. er for nylig begyndt at slå/knibe, og kaste med ting, hvis han bliver vred, får et “nej”(også selvom vi forsøger at anerkende hans følelser), og nogle gange hvis han bliver ked af det. Når han får reaktionen forsøger vi, på de gode dage med overskud, at fortælle hvad vi ser, der sker med ham. “Jeg kan du bliver vred/ked, men det går ondt, når du slår,… meeen det hjælper ikke rigtigt. Dog hvis han lige får lov til at rase ud (græde lidt eller få lidt tid) så kan vi “tale” om det.. fx kan jeg sige… “var det fordi du gerne selv ville… … at du blev vred? Og så kan han sagtens svare “ja”. Hvortil jeg siger “det kan jeg godt forsrå, at du gerne ville, men …” Efter jeg har læst dette indlæg sidder jeg lidt med en følelse af, at dine råd er SÅ gode, men st han sprogligt måske er lidt for lille ift. forstå de handlemuligheder. Jeg tænker måske lidt det er til de lidt større børn. Og de passer ikke helt ind i situationen her, synes jeg. Måske du kan hjælpe mig🤧🤷🏽‍♀️🤞🏼 Så kan du måske komme med give et par andre sætninger, vi kan prøve?
Lena Adalberth
Aug 30, 2021
Kære Sabina 🌿 I situationen vil jeres søn være så meget i affekt, at han på ingen måde kan forstå, at han skal handle anderledes. Han mærker kun én følelse af gangen, og derfor kan reaktionerne sommetider føles meget voldsomme. Så i første omgang handler det om at berolige ham. Og så rette opmærksomheden mod det, han skal gøre, så I ikke får manifesteret den handling, som I gerne vil væk fra (at slå). Det kan godt betale sig at tale med ham om det på et tidspunkt, hvor I ikke er i situationen inden, så han har det i erindringen, hvad I forsøger at gøre for ham. Samtalen kunne fx lyde i retningen af: "Jeg har lagt mærke til, at du ofte slår og kaster med ting, når du bliver rigtig gal (...) Jeg forstår godt, hvordan vulkanen indeni dig kan eksplodere, og jeg har besluttet at hjælpe dig med at vise mig dine følelser på en rarere måde (...) Fx ved at danse, klappe i hænderne eller hoppe op og ned." Husk pauserne, og måske samtalen skal splittes lidt op, så du ikke siger det hele på én gang. Her handler det om at fornemme, hvor længe du har hans opmærksomhed og følge den. I situationen kan du så sige: "Åh, hvor er det også irriterende lige nu! Kom her: Vi hopper sammen og får eksplosionen indeni ud!" eller "Det er helt okay, at du føler dig vred. Nu sætter jeg høj musik på, og så danser vi det ud." Undgå selv kraftige reaktioner (selvom jeg ved, det godt kan være svært, fordi det gør ondt og trigger dit system helt vildt!) Og hjælp ham til at finde alternative måder at vise sin vrede på. Lad altid frustrationerne være okay, og vid, at han ikke slår, fordi han vil gøre dig ondt. Han slår, fordi han endnu ikke har evnerne til at beherske sig selv, når lysten til at slå opstår (hvilket i øvrigt er en helt instinktiv følelse for alle mennesker, når vi bliver vrede). Så dit primære mål skal være at vise ham, hvordan man bruger vreden konstruktivt. Masser af virtuelle kram og god morenergi til dig
Natalie Grønkjær Treldal
May 11, 2022
Hej Lena 
Du skriver man skal gå og trække vejret f.eks. I en situation hvor man bliver slået på. Når jeg gør det, så følger min søn efter. Han kan ikke lide at være alene. Jeg starter ud med at sige jeg vil have han holder afstand hvis han føler han vil slå, det gør han ikke. Så siger jeg at jeg er nødt til at gå lidt væk og trække vejret. Der følger han bare efter mig og fortsætter med at slå/skubbe/sparke. Hvad skal jeg så gøre ? 
Lena Adalberth
May 15, 2022
Kære Natalie
I det tilfælde er du nødsaget til at tage en af de andre strategier i brug ❤️ Fx: "Det er okay, at du er sur, men jeg kan ikke tillade at du slår" og så holde hans hænder og trøste/berolige ham i stedet.