“Hvad gør jeg, når mit barn slår, sparker, bider, kaster med ting?” (2-5 år)

Lena Adalberth
Oct 20, 2020
Lydfil 👇🏻
udadreagerende_adfaerd.mp3 16.09 MB

Årsagen er oftest, som du nok allerede også er bevidst om; frustration, dominans, overvældelse, beskyttelse eller frygt. Dit barn har endnu ikke evnerne til at modstå impulsen, som er primitiv og instinktiv for os alle. 

Du kender sikkert også selv følelsen af at føle dig så magtesløs og frustreret, at du kan mærke lysten til at slå – men selvfølgelig ikke gør det, fordi du kan styre impulsen. Den stopknap har dit barn endnu ikke udviklet. 

Situationen er et symptom. 
Alle reaktioner er symptom på uforløste følelser. Når dit barn skriger, græder, slår, sparker, skubber, så er dit barns sociale og rationelle funktioner slukkede, og dit barn har bevæget sig over i et kæmp/flygt-mode, hvor amygdala er trigget.

👉🏻 Eksempler på trusler, der kan aktivere amygdala og give dit barn grund til at reagere fysisk

  • Statustrusler ("Hvor er jeg i hierarkiet? Hvis jeg er “under” rent statusmæssigt, må jeg hellere handle hurtigt og kræve en højere status").
  • Diktater (og “gode råd” dit barn ikke har bedt om).
  • Uoverskuelige opgaver (for store opgaver, for store mål og uklar fremtid).
  • Tvetydige/utydelige mikrobeskeder (vi udviser ca. 2-4000 mikrobeskeder pr. dag (ansigtsmimik), og hvis mikrobeskederne ikke stemmer overens med indre tilstand, kan det opfattes som en trussel).
  • Uretfærdighed/social eksklusion (at føle sig holdt udenfor er lige så smertefuldt som at blive slået, og derfor vil hjernen opfatte det som en trussel). 
  • Når noget minder om noget farligt (nutiden filtreres gennem fortiden – hvis dit barn har oplevet en lignende situation, som føltes utryg, vil amygdala blive aktiveret). 

Først når dit barn ikke længere har en aktiveret amygdala, kan du tale til fornuften og give dit barn værktøjer til, hvordan en hensigtsmæssig adfærd er. 
I er gået den vej sammen i den form for konflikt mange gange før. Der er opstået et mønster for, hvordan I klarer jer igennem den.
 

👉🏻 Eksempel på det bedste scenarie I måske oplever pt. 

  • Du ser dit barns frustration.
  • Siger: “Jeg kan godt se, du er vred, men du må ikke slå”.
  • Dit barn slår.
  • Du bliver vred: “Det gør ondt på mig. Vil du så stoppe!? Hvad sker der for dig?”
  • Dit barn skriger.
  • Du forsøger at få situationen under kontrol enten ved at holde om dit barn, møde ham med: “Det går helt galt nu”, “Sikke du er vred!”, “Hvorfor bliver du så gal?” eller “Kom lige her…”
  • Dit barn er ude for rækkevidde og bliver tydeligt mere og mere frustreret.
  • Du ender med at holde lidt for fast i dit barn, føler dig magtesløs og på et tidspunkt stilner det af, men du har det dårligt over, at I skulle igennem det på den måde. Siger undskyld, men er stadig i det uvisse, ift. hvad der lige skete.

Her skal I gå en ny vej sammen. Det hjælper, hvis du har mulighed for at tale med dit barn om følelserne på et tidspunkt, hvor I ikke er i dem. Ligesom det også hjælper, at du er bevidst om dine egne reaktionsmønstre, inden du står midt i kaosset. 

Dit nervesystem smitter nemlig af på dit barn.

I situationen kan du i stedet sige og gøre

  • “Nu er vi vist blevet for sure på hinanden. Jeg har brug for en pause.”
  • “Vores indre vulkaner er i udbrud. Vi må lige få styr på det igen.”
  • “Det bliver for meget for mig nu, så jeg gå lige ud for døren et øjeblik.”
  • “Jeg tier lige stille og finder mine venlige øjne og stemme frem. Jeg venter lige her en stund.”
  • “Jeg må lige gå lidt væk nu, fordi jeg kan mærke, jeg bliver for vred.”
  • “Jeg må lige trække vejret helt ned i maven.”
  • “Du vil vist gerne tale med mig. Lad mig høre, hvad du vil sige.”

Når dit barn vil kaste med ting, så sørg for, at det er ting, der ikke går i stykker, og tal med dit barn om det på et tidspunkt, hvor barnet ikke er i affekt. 

👉🏻 Eksempel: “Jeg har lagt mærke til, at du kaster med ting, når du er sur” (...) “Jeg vil gerne have, vi passer på tingene herhjemme” (...) “Jeg har gjort mig meget umage for at vi har skønne ting herhjemme” (...) “Og jeg bliver ked af det, når de går i stykker” (...) “Kom til mig, når du er vred. Jeg hjælper dig.” 

Og så kan rollespil være en god idé, hvor I øver, hvad der er smart at gøre i stedet for at kaste med tingene, når dit barn bliver sur.

Når dit barn reagerer kraftigt, så er det dit barns måde at ruske i dig. Dit barn forsøger at fortælle dig noget, som du endnu ikke har hørt. 
Når dit barn er faldet ned igen, kan I tage en snak om alternativerne til at slå: 
🧘 Dybe vejrtrækninger⁠⁠
🧐 Bed om hjælp⁠⁠
💃 Dans det ud til høj musik⁠⁠
🚶 Gå fra situationen⁠⁠
🥛 Drik et glas vand⁠⁠
⁠🤸‍♀️ Slå en vejrmølle eller en kolbøtte⁠⁠
😵‍💫 Snur rundt om dig selv, indtil du er så rundtosset, at du må sætte dig ned på gulvet⁠⁠
🏀 Tag en bold med ud, og øv at ramme et bestemt mål⁠⁠
🎤 Syng det ud!⁠⁠
🖍 Tag kridt med ud på fortorvet, eller hav en tavle, hvor barnet kan farve med "vredt kridt".⁠⁠
⁠⁠
💡 Vær forsigtig med at foreslå, at barnet i stedet kan slå i en pude. Det forstærker nemlig den sti i hjernen, der forbinder vrede med at slå fra sig, og det er den adfærd, du gerne vil ændre.⁠⁠

I det tilfælde at det går ud over et andet barn, kan du gøre følgende 


🧡 Fokusér i første omgang på "offeret", og fjern evt. barnet fra den, der slår. 
Du kan sige noget i stil med: "Jeg må lige beskytte lillesøster, så hun er i sikkerhed, og vi får passet på hende." Og trøst naturligvis barnet, hvis h*n er ked af det. (På den måde viser du, at det ikke er måden at få din opmærksomhed på).

🧡 Sæt dig i barnets sted, og øv det mellem børnene: “Hvad tænker I hver især?” 

🧡 Du øger stressniveauet og aktiverer amygdala yderligere ved at råbe og “dømme” situationen. I stedet for: “Hvad sker der her!?” eller “Jeg vil ikke have, du slår!”, kan du sige: 
  • “Hov hov, husk, at venlige hænder giver gode venner” 
  • “I er vist uenige, hvordan kan vi løse det?”
  • “Når I har brug for hjælp, så kom til mig”.
  • “Vi har kun én Otto. Han skal holde i mange år.”
  • “Vi passer på August. Ligesom vi passer på dig”
  • “Hey! Se lige Elias i øjnene, hvordan tror du, han har det lige nu?”
  • “Jeg har en vigtig opgave til dig. Vil du sørge for, at den arm er god ved andre? Det glemte den vist lige”
  • “Hvis I bliver sure på hinanden, så gå væk.”
  • "Nu giver jeg dig en mission. Dén hånd kan kun kilde, og dén hånd kan kun ae."

Inden situationen

  1. Giv positiv opmærksomhed til den adfærd, du godt kan lide: “Hvor er det skønt at se, at I samarbejder”; “Jeg kan godt lide at se, I leger så godt sammen.”, "Hvor var du bare tålmodig der, selvom du blev lidt irriteret".
  2. Overvej andre årsager til adfærden. Er der nogle bestemte situationer, som ofte trigger adfærden? Er dit barn sulten, træt, overvældet, har set meget TV, har fået for meget sukker? Og forsøg så at undgå den slags stimuli, eller lav nogle nye rammer, som begrænser det, du erfarer, nemt overvælder dit barn. Fx ved at have nogle helt faste rutiner i hverdagen.
  3. Rigtig mange børn forstår endnu ikke pointen i at fortælle, hvad de kan og ikke kan lide, og hvad de tænker undervejs, og de børn kommer derfor oftere ud i den slags situationer, hvor ord bliver utilstrækkelige. Det kan du øve ved selv at blive bedre til at sætte ord på, hvad du tænker og føler i forskellige hverdagssituationer. Dit barn kan godt tåle at høre, når du bliver irriteret eller siger tydeligt fra: "Nu har jeg glemt, hvor jeg lagde bilnøglen (...) Årh, hvor er jeg irriteret på mig selv nu!" eller "Ej, hvor var det grænseoverskridende, at den kvinde sagde sådan til os i køen. Det kunne jeg ikke lide." eller "Jeg er lidt følsom her til eftermiddag, fordi jeg havde et skænderi med én på mit arbejde. Det har ikke noget med dig at gøre."
  4. Brug dit barns energi ved fysisk kontakt. Leg rulle-/kilde-/tumleleg i sengen, hvis du mærker dit barn søger din kontakt ofte.
  5. Fortæl en historie om dagen, hvor den udadreagerende adfærd ikke er i fokus, eller lav et rollespil, hvor dagen gennemgås trin for trin, hvor I på den måde begge kan få øje på, “hvor det gik galt”.
  6. Og så husk, at for nogle børn kan det godt være leg. Så vær selv opmærksom på, om det er for sjov eller for alvor.

💡 Vigtigste take-away


Dit barn er ikke grænsesøgende. Dit barn er kontaktsøgende.

📸 Juli Chao fra Pexels