Situationen er et symptom. 

👉🏻 Eksempler på trusler, der kan aktivere amygdala og give dit barn grund til at reagere fysisk

• Statustrusler ("Hvor er jeg i hierarkiet? Hvis jeg er “under” rent statusmæssigt, må jeg hellere handle hurtigt og kræve en højere status").
• Diktater (Hvis barnet kommanderes med og føler sig "ekspederet". Det kan også være “gode råd” dit barn ikke har bedt om).
• Uoverskuelige opgaver (for store opgaver, for store mål og uklar fremtid).
• Tvetydige/utydelige mikrobeskeder (vi udviser ca. 2-4000 mikrobeskeder pr. dag (ansigtsmimik), og hvis mikrobeskederne ikke stemmer overens med indre tilstand, kan det opfattes som en trussel).
• Uretfærdighed/social eksklusion (Det føles smertefuldt og krænkende at blive uretfærdigt behandlet, og derfor vil hjernen opfatte det som en trussel).
• Når noget minder om noget farligt (nutiden filtreres gennem fortiden – hvis dit barn har oplevet en lignende situation, som føltes utryg, vil amygdala blive aktiveret). 

Først når dit barn ikke længere har en aktiveret amygdala, kan du tale til fornuften og give dit barn værktøjer til, hvordan en hensigtsmæssig adfærd er. 

👉🏻 Eksempel på det bedste scenarie I måske oplever pt. 

• Du ser dit barns frustration.
• Siger: “Jeg kan godt se, du er vred, men du må ikke slå”.
• Dit barn slår.
• Du bliver vred: “Det gør ondt på mig. Vil du så stoppe!? Hvad sker der for dig?”
• Dit barn skriger.
• Du forsøger at få situationen under kontrol enten ved at holde om dit barn, møde ham/hende med: “Det går helt galt nu”, “Sikke du er vred!”, “Hvorfor bliver du så gal?” eller “Kom lige her…”
• Dit barn er ude for rækkevidde og bliver tydeligt mere og mere frustreret.
• Du ender med at holde lidt for fast i dit barn, føler dig magtesløs og på et tidspunkt stilner det af, men du har det dårligt over, at I skulle igennem det på den måde. Siger undskyld, men er stadig i det uvisse, ift. hvad der lige skete.

Dit nervesystem smitter nemlig af på dit barn.

I situationen kan du i stedet sige og gøre

• “Nu er vi vist blevet for sure på hinanden. Jeg har brug for en pause.”
• “Vores indre vulkaner er i udbrud. Vi må lige få styr på det igen.”
• “Det bliver for meget for mig nu, så jeg går lige herhen.”
• “Jeg tier lige stille og finder mine venlige øjne og stemme frem. Jeg venter lige her en stund.”
• “Jeg må lige gå lidt væk nu, fordi jeg kan mærke, jeg bliver for vred.”
• “Jeg må lige trække vejret helt ned i maven.”
• “Du vil vist gerne tale med mig. Lad mig høre, hvad du vil sige.”
• "Jeg kan ikke tillade, at du slår mig (...) Jeg holder dine arme for en stund, så ingen kommer til skade."

Når dit barn reagerer kraftigt, så er det dit barns måde at ruske i dig. Dit barn forsøger at fortælle dig noget, som du endnu ikke har hørt. 

💡 OBS! Efterlad aldrig barnet alene, men skift scene – sammen – hvis situationen eskalerer. Er dit barn meget oprevet, kan det sagtens være, det eneste, du kan stille op, er at være i nærheden uden at sige noget, så dit barn kan komme til dig, når vreden er passeret. 

- Føler du, du skal sige noget, kan du sige: 
"Jeg er her"
"Jeg har styr på dig."

I det tilfælde at det går ud over et andet barn, kan du gøre følgende 

• “Hov hov, husk, at venlige hænder giver gode venner” 
• “I er vist uenige, hvordan kan vi løse det?”
• “Når I har brug for hjælp, så kom til mig”.
• “Vi har kun én Otto. Han skal holde i mange år.”
• “Vi passer på August. Ligesom vi passer på dig”
• “Hey! Se lige Elias i øjnene, hvordan tror du, han har det lige nu?”
• “Jeg har en vigtig opgave til dig. Vil du sørge for, at den arm er god ved andre? Det glemte den vist lige”
• “Hvis I bliver sure på hinanden, så gå væk.”
• "Nu giver jeg dig en mission. Dén hånd kan kun kilde, og dén hånd kan kun ae."

Inden situationen

1. Giv positiv opmærksomhed til den adfærd, du godt kan lide: “Hvor er det skønt at se, at I samarbejder”; “Jeg kan godt lide at se, I leger så godt sammen.”, "Hvor var du bare tålmodig der, selvom du blev lidt irriteret".
2. Overvej andre årsager til adfærden. Er der nogle bestemte situationer, som ofte trigger adfærden? Er dit barn sulten, træt, overvældet, har set meget TV, har fået for meget sukker? Og forsøg så at undgå den slags stimuli, eller lav nogle nye rammer, som begrænser det, du erfarer, nemt overvælder dit barn. Fx ved at have nogle helt faste rutiner i hverdagen.
3. Rigtig mange børn forstår endnu ikke pointen i at fortælle, hvad de kan og ikke kan lide, og hvad de tænker undervejs, og de børn kommer derfor oftere ud i den slags situationer, hvor ord bliver utilstrækkelige. Det kan du øve ved selv at blive bedre til at sætte ord på, hvad du tænker og føler i forskellige hverdagssituationer. Dit barn kan godt tåle at høre, når du bliver irriteret eller siger tydeligt fra: "Nu har jeg glemt, hvor jeg lagde bilnøglen (...) Årh, hvor er jeg irriteret på mig selv nu!" eller "Ej, hvor var det grænseoverskridende, at den kvinde sagde sådan til os i køen. Det kunne jeg ikke lide." eller "Jeg er lidt følsom her til eftermiddag, fordi jeg havde et skænderi med én på mit arbejde. Det har ikke noget med dig at gøre."
4. Brug dit barns energi ved fysisk kontakt. Leg rulle-/kilde-/tumleleg i sengen, hvis du mærker dit barn søger din kontakt ofte.
5. Fortæl en historie om dagen, hvor den udadreagerende adfærd ikke er i fokus, eller lav et rollespil, hvor dagen gennemgås trin for trin, hvor I på den måde begge kan få øje på, “hvor det gik galt”.
6. Og så husk, at for nogle børn kan det godt være leg og nysgerrighed. Så vær selv opmærksom på, hvad intentionen bag adfærden er.

💡 Vigtigste take-away

Dit barn gør sit bedste. Og det samme gør du. Ikke alle handlinger er okay. Men alle følelser er altid okay.